To flotte guldmedaljer til henholdsvis 12 årige Sara Tøt og 15 årige Maja Bjerre-Madsen fra Esbjerg CITY Taekwondo klub i Bruxelles.
Dette stævne havde bla. deltagelse af hollandske, franske og italienske landsholdskæmpere.
Så hvordan det ville gå vores unge kæmpere var lidt spændende, da det var Saras debut i udlandet og Maja første rigtige test efter en lang skadespause.
Begge pigerne vandt 2 kampe med stort overskud i både holdning og point.
Sara vandt sin første kamp på TKO. Modstanderen smed håndklædet efter adskillige hårde træffere til hovedet.
Som en del af holdet fra BYEN Esbjerg, det vi kaldte "Team Viking" var udover de to guldvindere, Simon Jessen og Louise Bro Overgaard fra Esbjerg CITY, Gorm og Gry Lorentzen fra Ribe/Esbjerg Taekwondo klub samt Cecilie Ladefoged fra Esbjerg Taekwondo klub.
Gry og Gorm vandt begge sølvmedaljer, efter en træt indsats. Som Gry sagde, så kunne hun ikke finde energien på dagen. Det gjaldt for begge de talentfulde børn. De havde kæmpet sig frem til finalerne med sejre i to indledende kampe. I øvrigt flotte sejre i teknsik overlegen stil.
Louise og Cecilie tabte begge deres første kamp.
Louise tabte til den senere guldvinder. En meget agressiv kæmper. Louise holdt flot imod men måtte se sig slået 8-2. Acceptabel indsats da det var hendes debut som junior (kæmpe med hovedkontakt).
Cecilie var også debutant og fik for alvor kærligheden at føle.
Hendes modstander var knivskarp, og udnyttede hver gang paraderne ikke var oppe. Det var ærgeligt, for kampmæssigt holdt hun flot med. Tabte dog ret klart, da alle de træffere til hovedet, virkeligt er noget der tæller. Det skal lige siges at det var europamesteren der var modstanderen.
Men sikke et hjerte og vilje.
Simon Jessen fik ikke medalje men vandt en stor sejr over sig selv. For første gang i 2 år deltog han aktivt. Det var dog tydeligt at han var rusten.
Tak for en god tur der dog lige blev forlænget med en overnatning i Frankfurt på vej hjem, da flyene ikke kunne flyve til tiden.