Tine er i år blevet valgt som årets CITY-medlem fordi:
· Hun har været tilknyttet klubben helt fra starten i 1997, men valgte at stoppe pga udlængsel og uddannelse. Til stor glæde for klubben vendte hun tilbage for knap 2 år siden.
· Hun er uhyre pligtopfyldende.
· Hun deltager gerne i anliggende vedrørende klubbens ve og vel.
· Hun er et utroligt positivt og givende menneske, som klubben på mange måder nyder godt af
· Hun optræder altid venlig og imødekommende.
· Nej til at hjælpe har vi aldrig hørt hende sige. Dertil kommer at hun altid selv tilbyder at hjælpe såfremt der er brug for det.
· Hun er meget seriøs med det hun siger ja til. Det gælder både for hendes egen træning, men også i forhold til den trænergerning hun varetager.
· Hun er utrolig populær blandt klubbens helt små medlemmer, og såmænd også blandt de større·
Hun tager gerne over, når en træner bliver syg eller er forhindret i at møde op. Er hun selv forhindret melder hun som den rene selvfølge afbud og selvfølgelig har hun også selv fundet en afløser.
Tine er på alle leder og kanter et rigtig godt forbillede for andre, og vi er i klubben rigtig stolte og taknemmelige over at have et så uselvisk og givende medlem som Tine i blandt os – et rigtig godt forbillede for klubbens unge mennesker.
Rigtig hjertelig tillykke – du har fortjent det.