Mark kunne tage hjem fra VM med oprejst pande.
Som en af de meget få på det danske hold, kunne Mark tage hjem med oprejst pande efter 2 kampe.
Desværre kom der ingen medaljer ud af det, men indstillingen og fightervlijen var til stede i begge kampe.
1. kamp var mod den koreanske favorit. Et stort stykke arbejde ville mange mene, men hvis man kender Mark, ved man også, at koreaneren bare var en forhindring på vej mod medaljerne. Han gik til den, havde koreaneren i gulvet, og vandt i suddendeath sin 1. kamp.
2. kamp var mod en englænder han før har tabt til. Denne gang, blev Mark faktisk snydt for bla. 3 point efter en momdollyo ramte hjelmen på englænderen. Det kostede Mark sejren, da England vandt med 1 overskydende point.
I modsætnig til de fleste på landsholdet, viste Mark og Phillip Reyes, at de VILLE vinde. De var agressive, tændte og tydeligt klar over, at et VM på hjemmebane, ikke er noget der sker ret tit. Sjovt nok virkede resten af landsholdet som om de "bare" lige skulle have det her overstået. Mærkligt passive og uinspirerede selvom dette burde være det største i deres karriere. Undskyld landshold......Det er sku for slapt.
Hvor er viljen, troen og den vildskab der skal til for at blive nummer et?
Mark viste det og Phillip viste det. Det var så det.
Til gengæld var vores børnehold der lavede opvisning, dygtige. På trods af flere sidste minuts ændringer, klarede de sig godt, under kyndig ledelse af Karin, Sofie og Hrafnkell.
Tak for en god tur med Danmarks bedste klub.
