Esbjerg CITY har mange aktier i VM.
For første gang siden 1983 er Dansk Taekwondo Forbund vært ved et Verdensmesterskab, som finder sted i Ballerup Superarena. Ved dette VM har Esbjerg City Taekwondo Klub hele 3 dyrebare aktier. Dels har klubben et medlem og et tidl. medlem som er deltagere - henholdsvis Mark Hansen og Michelle Sole. Mark kæmper på lørdag og Michelle skal i ilden på sidstedagen søndag. Derudover har Esbjerg for første gang i klubbens histore fået et medlem udtaget på Taekwondo-forbundets berømte
opvisningshold. Vi er således utrolig stolte over, at en så ung gut som Simon Jessen er blevet udtaget, men det er ikke uden grund! Han er en sand taekwondo-ekvilibrist, som kan præstere det som almindelige taekwondo-udovere vil kalde umuligt. Simon skal allerede på gulvet til åbningsceremonien i dag onsdag. Den 3. og sidste aktie er, at hele 16 af klubbens børn i alderen 4-9 år, er udtaget til forbundets "VM kid-demonstration team", som sammen med 50 andre børn vil løbe på banen på afslutningsdagen søndag, og vise at Danmark er langt foran andre lande med at indlemme små udøvere i denne orientalske idræt.
Jo - Esbjerg City tkd har skam meget at glæde sig over ved dette VM.