Efter den hårde løbetur og efterfølgende kamptræning, serverede Olav og Bjørn spaghetti med kødsovs, så der var tanket op til den efterfølgende nats program med Nintendo Wii, Playstation 2 & 3 og folks medbragte bærbare PC´ere.
Mange af deltagerne havde "glemt" deres håndklæder, og troede derfor at de kunne gå direkte i gang med maden og 'gaming'´en umiddelbart efter træningen. Bjørn havde heldigvis været forudseende og hev en stak håndklæder ud af skabet, og fik dem delt ud og sendt dem i bad. Godt tænkt, men efter maden og under hele spille aftenen spillede børnene død-fisk, fangeleg og brydekamp i et rasende tempo så pulsen hamrede som en damphammer og tøjet var gennemblødt af sved - og så var vi ligevidt! :-(
Esbjerg City´s stjerne(ifølge ham selv), Abdi, lagde ud i fin-fin stil med at få krampe(!), og lå og rodede rundt midt på gulvet og væltede borde og stole med det ene ben pegende lige op i luften for at få strakt musklen.
Og dette var blot et forvarsel på hvad der ventede : Maja slår som altid flik-flak i luften, og beviser for 117. gang at hun er meget god til at flyve men hamrende elendig til at lande -og denne gang gik det galt så hun landede forkert på den ene arm, og fik voldsomme smerter.
Så måtte Olav på banen og fik kørt hende på skadestuen, vi frygtede jo alle at armen var brækket. Det viste sig heldigvis at armen kun var forstuvet, så en glad Olav kunne returnere med Maja og fortælle den gode nyhed - blot for at finde ud af at nu var Abdi kommet til skade med sin fod med "vilde Volla smerter der var 1000 gange være end kramper"!
Så ud med Maja og ind i bilen med Abdi, og i fast rutefart tilbage til skadestuen. Foden var heldigvis også kun forstuvet, viste det sig.
2 var kørt på skadestuen, og 2 andre gjorde også hvad de kunne for at komme af sted : Jakob kom til at sætte sig på Tobias´ hovede under lidt tumult, så der måtte en ispose på og lidt slik til trøst. Og Nicklas drejede først forkert rundt på det ene knæ, og fik senere tyret en bold direkte ind på det andet - og så var han 75% invalid til den lyse morgen.
Bjørn glæder sig ikke til at stå skoleret for klubbens 2 kamptrænere, Steen og Simon, og forklare hvordan det kan gå til at 4 af klubbens kæmpere kan gå totalt i smadder til en spille-aften, og ikke til en kamptræning!
Bortset fra ovenstående ballade, så forløb spille aftenen lige så godt, og på samme måde som sidst :
SingStar, Little Big Planet og Soul Calibur blev spillet til hudløshed på PS3, og WiiSport, WiiFit og "Zombie-splatter" på Wii samt Eye-Toy på PS2. Derudover en masse CS og WarCraft2 på de bærbare. Alt foregik i en pragtfuld hjertelig og rigtig hyggelig stemning, så vores nye mand Sean faldt rigtigt godt ind i fællesskabet. Også tak til vores gæst, Simons fætter Jakob, som var så venlig at låne en controller ud. Bare synd at Jakob(15 år) kun kunne holde til at spille Resident Evil 5 i præcis 2.43 minutter, fordi han syntes at spillet var alt for uhyggeligt og med øjnene fulde af vand tryglede om at slukke for det!
Og Michael fik som sædvanligt lavet ravage i sove området, så folks søvnmængde blev minimal. Sofie snakkede noget om at lave en skrivemaskine på Michael - det ordner du næste gang, evt. sammen med Hrafnkell og Simon! Og dem som vovede at sove, blev dekoreret i hovedet med forskellige graffiti påfund.
Som noget nyt indførte vi konkurrencer, endda 2 af slagsen:
- I Wii Bowling deltag hele 18 personer, og efter bowling på meget højt niveau, endte vores spritnye konfirmand Jannie med at løbe med førstepladsen i finalen mod Marco, og præmien som var et stort påskeæg.
- I Wii Tennis blev der spillet double kampe, med 6 hold. Efter en knock out runde var der 3 hold tilbage, som spille 2 kampe mod hinanden. Finalen var et et skole eksempel på hvor flot Wii Tennis kan spilles: Der blev spillet millimeter-tæt på linierne, servet kanon hårdt, og givet masser af moralsk støtte til makkeren - sikke en team building! Finalen blev afgjort med mindst mulig margin med 3-2 til Jakob og Kári over hårdt kæmpende Michael og Daniel. Præmien var en bøtte Matador-Mix.
Bager Max donerede endnu engang morgenmad med rundstykker og wienerbrød - 1000 tak for Jeres store støtte! Børnene blev så sultne i løbet af natten at de store endda selv gik ned og hentede maden.
Og tak til henholdsvis Jeanne og Tina som hjalp til med henholdsvis madlavning og oprydning.
Olav og Bjørn puster nu ud efter endnu en succes af et arrangement, og vi glæder os alle til næste gang - med et par nye punkter på dagsordenen, kan vi allerede nu godt tillade os at afsløre! >:-)
Se billeder i billede galleriet....obs - alle billeder er taget med en Nintendo DSi, derfor den lave opløsning.