3 videre til DM

Det blev resultatet af gårdsdagens DM kval. i Vejle.

Klubben var rep. ved Mark Hansen, Simon Jessen, Maja Bjerre-Madsen, Kári Kristensen. Thomas Enevoldsen og Mikkel Nielsen.
Mark, Simon og Maja gik videre efter at leveret nogle flotte kampe i løbet af dagen.

Mark Hansen






Mark vandt guld, med en sikker sejr over Fikret fra Rødovre. Mark var seedet direkte i finalen.


Maja Bjerre-Madsen


Maja havde tre kampe inden hun kunne lade sig hylde som guldvinder. Det er blevet sagt før, men hun er altså i særklasse den bedste i den vægtklasse herhjemme. Selv med en skadet venstrefod, kunne hun køre hele vejen til guldet.




Simon Jessen

Simon vandt 1. kamp over Johan fra Kbh. En spændende og teknisk flot kæmpet kamp. Desværre brød Simons rygskade op igen, så han ikke kunne kæmpe mere denne dag. Men bronze var nok for at komme til DM. Og det var jo målet.



Kári Kristensen


 

Kári vandt 1 kamp ret let, men måtte se sig slået klart i QF af den senere guldvinder, fra Vejle. Kári var simpelthen ikke hurtig nok.
Men ok, det var jo også 1. gang til DM kval for ham. Det kommer. Så desværre kommer Kári ikke med til DM som kæmper. Vi håber til gengæld, at han kommer med som tilskuer, for hvad skal klubbens anden "gnom" ellers gøre?

Thomas Enevoldsen

Thomas kæmpede i dag mere med sig selv end med modstanderen. Efter en fornuftig start, gik klappen ned, pga. nogle point, som Thomas ikke fik. Så kunne det også være ligemeget. Hvis dommerne ikke kunne se at pointene kommer, så ville Thomas ikke kæmpe mere. Det er et af de områder vi skal arbejde med. Thomas - kom over de fejlkendelser der måtte komme, og kæmp videre. Du kan godt.

Mikkel Nielsen






Mikkel havde en af de dage, hvor dommerne kun så ham. Hver gang modstanderen gik ind i ham, 
fik Mikkel en advarsel for at skubbe. Og kun Mikkel, selvom de var lige gode om det. Det kostede en disk. pga for mange minus point. Mikkel satte ellers nogle rigtigt flotte point, med hvis man kæmper mod både en god kæmper og en dårlig dommer, er det svære odds.





Og som lovet: Bobo var med og gjorde det rigtig godt. Sådan.

Som sædvanlig var der bare fuld kontrol over tropperne. Tøtterne styrede kæmperne, så Simon var den eneste der var ved at ryge i tidsfælden. Men ikke pga. holdlederne, for han var tjekket ind, men fordi han LIGE skulle holde øje med en kamp.

Carsten der filmede det hele og klubbens cheerleader nr. 1 - Abdi. Han havde ikke ret meget stemme tilbage efter kampene.
Abdi, du er en berigelse for klubben. Bliv ved med, at være som du er.

Det er dejligt når det hele bare passer sammen. Sekundanterne skulle ikke tænke på andet end kæmperne, fordi vores holdledere har styr på alt det andet. Tænk, hvis de der lavede seedningen, også havde styr på tingene. Der var godt nok nogle sjove seedninger ind imellem. Man kunne ligeså godt kalde det lodtrækning.

Vi ses til DM i Odense.