15 kæmpere klar til stævne i Roskilde d. 31 Januar
Så er vi for alvor kommet i gang igen efter jul. Nu skal den gode mad arbejdes af og tempoet igen hæves til kamptempo, for der er stævne i Roskilde d. 31 Januar.
Klubben stiller med flg. kæmpere :
Begynder kæmpere: Sara Tøt, Cecilie Svenning, Sofie Jessen, Jonas Bjerregård, Tobias Christensen, Janni V. Iversen, Mikkel Nielsen og de tre debutanter Trine Dyreborg, Daniel Ø. Kristensen og Abdi Mohamed.
Talent kæmpere er: Simon Jessen, Anders Larsen, Thomas Enevoldsen, Maja Bjerre-Madsen og Kári Kristensen.
Da det er et pulje stævne, vil alle kæmpere få mere end en kamp. Og eftersom det vigtigste IKKE nødvendigvis er guldmedaljer, men at få en positiv oplevelse, er der selvfølgelig opbakning med til alle kæmperne. Alle som en, vil de gøre deres bedste, godt styret af holdlederne Jan og Jane Tøt, så kæmperne kun skal sørge for at fokusere på at have det sjovt. For det er kun ved at have det sjovt, at man får resultater.
Af store favoritter til guld, skal nævnes Simon, Maja, Kári og Sofie. Alle 4 kom hjem fra sidste stævne med guldmedaljer. Men de andre har også gode chancer for medaljer. For alle er tændte, hurtige og fokuserede.
Sara, Cecilie og Jonas har øvet sig på, at sparke rigtigt hårdt, så nu må pointene da komme. Tobias kom så godt i gang til sit første stævne, at han nu næsten er blevet 2 m bred over skuldrene. Med den selvtillid og hurtighed, så kan de andre bare komme an!. Mikkel og Thomas´s kondi er forbedret, og Janni sparker højere og hurtigere end sidst. Jo, det ser fornuftigt ud.
Det bliver i øvrigt ekstra spændende at følge vores 3 debutanter.
Daniel har i træningslokalet kæmpet så godt, hårdt og med så meget overblik, at han kan give de rutinerede kæmpere hård modstand.
Trine er iskold og suger til sig. Hun sparker hårdt og kan blive en rigtig grim overraskelse for sine modstandere.
Abdi er lige kommet til klubben. Han skal møde de tunge drenge. +84 kg senior. Men hvis taktikken holder, så skal det nok gå. Der er helt klare fremskridt for hver kamptræning.
Vi kører fra klubben lørdag d. 31. januar kl. 4:00 i bus.
Det bliver da bare så godt.