Esbjerg CITY Taekwondo klub, kom hjem fra stævne med 8 medaljer…
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Da lørdagen startede, var det 11 nervøse kæmpere der satte sig i bilerne i Esbjerg, for at køre mod Brande.

 

De skulle til kampstævne i det midtjyske, og med 4 debutanter skulle det hele jo gerne klappe.

Og ved i hvad – det gjorde det.

For at starte med debutanterne, så var Tobias den 1. der skulle i kamp. Og hold da op hvor han var tændt.

De små ben kørte i et hæsblæsende tempo, og samtidigt var der masser af power i sparkene. Fra at være en lille forsigtig dreng i dojangen, blev han til en fuldblods kriger på banen. Desværre fik han ikke en medalje med hjem, da det blev til nogle meget knebne nederlag, bla. I sudden death. Han havde fortjent en fighterpokal for sin indsats.

Janni og Thomas var begge igennem flere kampe, og fik begge bronze. De gik til den med godt mod, selvom nerverne var lidt anstrengte. Begge kæmpede med stort hjerte og stor vilje.

Den sidste debutant var Steen. Den ældste til hele stævnet med sine 43 år. Han kæmpede en rigtig god 1. omgang i sin første kamp, mod en 19 årig ”knajt” fra Århus, men i 2. omgang var der ikke mere luft, og han måtte forlade banen med et 7 points nederlag. Anden kamp var en walkover, så sølv til Steen.

Sofie var denne gang klubbens eneste guldvinder. Hun vandt i sin 1. kamp over Sarah fra Kbh. nøjagtigt som i Fredericia for en måned siden. Denne gang var hun bare ikke bagud på noget tidspunkt. Hun blev skadet i kampen, brækkede en finger, men ville alligevel kæmpe sin anden kamp mod Janni fra klubben. De er jo i familie, så hvem ville være bedst?? Sofie vandt denne gang 2 – 0, men jeg er sikker på, at Janni nok skal komme igen.

Af sølvmedaljer fik de ”næsten” siamesiske tvillinger, Sara og Cecilie hver en. Det må være frustrerende for de små piger, at mærke, at de rammer modstanderen masser af gange i løbet af en kamp, men ikke får pointene. De sparker simpelthen ikke hårdt nok. Til gengæld er de hurtige og teknisk dygtige så det skal nok komme. De er jo ikke så gamle endnu.

Og så Mikkel. Han har for vane at være foran og så slappe for meget af, men ikke denne gang. Han vandt sin 1. kamp meget overlegen, var koncentreret hele vejen og det gav pote. Desværre mødte han i sin anden kamp en meget rutineret modstander, der ikke overlod meget til Mikkel, så 2. Kamp blev et nederlag. Men en flot sølv til Mikkel.

Anders Larsen var rykket en vægtklasse op, til en farlig modstander fra Sønderborg. Og det var en alt for stor mundfuld. Selvom Anders, der har holdt kamppause i 3 år, gjorde det flot, kæmpede alt hvad han havde lært, kunne han ikke holde modstanderen væk, og desværre måtte han tage imod et hårdt spark til kæben. Sølv til Anders og heldigvis ingen hjernerystelse eller andre skader.

Bronzerne vandt Thomas og Janni. Thomas vandt sin 1. Kamp, men blev uretfærdigt diskval.i den anden kamp. I sin tredje kamp, mødte han en hurtig og meget rutineret børnekæmper, men Thomas kæmpede, trods knæskade, lige op med ham og tabte kun med 1 point. Han var bare så sej.

Jonas kom egentligt også godt i gang, men det gjorde hans modstandere desværre også. Han måtte tage imod nogle knebne nederlag, men kæmpede hele tiden sin chance. Og ligesom med pigerne, var der ikke rigtigt power nor i sparkene, så man kunne ikke høre om han ramte. Til gengæld bevægede Jonas sig godt og var alsidig med både finter og spark. Ingen medalje men helt klart en flot præstation.

Hrafnkell er stadig i gang med at lære at begå sig i junior klassen, hvor der må sparkes efter hovedet. Han klarede sig godt i sin første kamp, bedre end i Fredericia, men i 2. kamp måtte han kaste håndklædet, efter en hård træffer på vesten. Da det vigtigste er kæmpernes helbred, valgte Hrafnkell at trække sig fra sine sidste to kampe. Fornuftig beslutning, idet modstanderne blev bedre og bedre. Godkendt præstation af Hrafnkell.

Selvom det var dejligt med alle medaljerne, så var det ikke det vigtigste. Jaja, jeg ved godt at, det siger alle, men det her passer. For alle kæmperne gælder, at det sidste der bliver sagt til dem inden de går i ringen er at, de skal have det sjovt. Det er børn vi har med at gøre, så det sociale er ligeså meget værd som medaljen.

ALLE kæmperne har denne gang lov til at føle sig som superkrigere, for det er i.

Tak for en meget dejlig dag.